Hvad betyder det? Det kan opfattes som om man holder mennesker væk….
Men egentlig betyder det at vise hvor dine grænser er og dermed at passe på dig selv.
Når du oplever at andre går over dine grænser – er det fordi du tillader det og fordi du ikke får sagt hvor dine grænser er.
Så egentlig gør du andre en tjeneste ved at sige til og fra i de situationer hvor det er relevant for dig.
Du vil også blive mere ærlig og autentisk som menneske og det vil være nemmere for dig at være sammen med andre.
Når du bliver rigtig god til det, så bliver du mindre i tvivl om hvad der er rigtigt for netop dig. Det vil sige at der bliver færre efterregninger, hvor der kan køre en indre dialog om hvad du skulle have gjort eller sagt i stedet for. Eller du kommer til at sige ja til noget du ikke vil og du kan måske bruge megen tid og energi på at finde en undskyldning for at du ikke vil.
At have svært ved at sætte grænser udspringer mange gange i – manglende selvværd og at du ikke føler, at du har ret til at sige NEJ, og at du har svært ved at mærke dig selv og især dine krops signaler – din mavefornemmelse og intuition.
Det vil sige, at du måske er meget oppe i dit hoved, som fortæller hvad du skal i forskellige situationer og derfor kan der tit ske en afvejning i din tanker, som gør at du får en langsom reaktion. Og derfor prøver du at skynde på dig selv og får ikke mærket efter hvad der er rigtigt for dig i den givende situation – du får ikke sat den rigtige grænse for dig og andre.
Når du bruger din mavefornemmelse og din ret til at vælge til og fra, så bliver det så nemt at sige NEJ og du vil ikke være i tvivl om at det Nej er rigtigt for dig.