Hvor fleksibelt er dit sind?
Hvad betyder det at være mentalt fleksibel?
Det betyder at du har et fleksibelt sind, der ikke er stift og ubøjeligt, men et sind, der kan komme frem til en god løsning for dig selv og andre. Det bøjelige sind kan konsekvens beregne og forudse hvad der sker ved forskellige beslutninger og dermed komme frem til den bedste løsning.
Så et sind der kan kontrollere og tilpasse dets følelser og tanker, giver en bedre livskvalitet, fordi det kan tilpasse sig forskellige udfordringer og nye situationer på en positiv måde og med et åbent sind.
Det betyder at du ikke sidder fast i en fast overbevisning om at den måde du oplever eller ser tingene ske, er den eneste mulighed, men kan bearbejde dine oplevelser, tanker og følelser og løfte dem op på et bevidst plan. Og det er godt at kunne stoppe med at tænke i sort og hvidt, godt eller dårligt, og se tingene i et større perspektiv, vil give dig mere fred, lykke og skabe bedre forbindelser og relationer.
Vort sind er fantastik. Det kan rejse i tid. Du kan lægge mærke til om du befinder dig meget i FORTIDEN, NUET eller i FREMTIDEN.
Når du er i fortiden, kan dit sind gå tilbage til oplevelser, hvor du kunne have ønsket dig et andet udfald end det der kom ud af det. Kender du det – at du tænker på samme situation igen og igen og taler inde i dig selv, fordi det ikke blev afsluttet på den måde, der var bedst for dig. Man kalder det indre dialoger, som kan kører igen og igen, på situationer der er sket og ikke kan gøres om.
Ved at blive ved med at tænke eller tale om den negative fortid, så vil du blive ved med at fodre dit sind med negative tanker og følelser. Eller du kører i samme rille på grammofonen, så nogen gange skal der skubbes lidt til pickuppen, så den kan komme over i en anden rille og ”synge en anden og mere positiv sang”.
Så derfor er det vigtigt at sindet er fleksibelt og kan slippe det, der er sket og komme videre. Tal om fortiden for at heale den, så du kan lære af fortiden og så slippe den.
Det gode ved at være i fortiden, er når du trækker positive oplevelser frem og varmer dig i dem og lader dig fylde op med dem, som en positiv ressource. Så bliver fortiden lige pludselig en positiv ressource. Eller som jeg ynder at kalde det, en positiv oplevelse til min skattekiste. Jeg har en skattekiste fyldt med positive oplevelser, mennesker mm.
Det bedste vil være at du befinde i Nuet, for så vil du være mere tilstede og nærværende og det er det er den bedste form du kan være i når du er sammen med andre, for noget af det bedste du kan give andre er dit nærvær. Og tænk at det lige NU, som du befinder dig i, kommer aldrig tilbage. Så nyd det dyrebare NU med dine fulde fem.
Hvis du er meget ude i fremtiden, så er du måske ude og prøve at beregne hvordan din fremtid bliver. Det kan være at du frygter og bekymrer dig om hvad der vil ske eller andet. Dit sind vandrer langt omkring og tror det kan regne ud hvad der vil ske fremover. Men måske vil kun 10% af det dit sind tænker om fremtiden, blive til noget, så derfor er det spild af tanker og tid at være derude.
Du kan nemlig kun være et sted af gangen, så er du i fortiden eller fremtiden, så kan du ikke være i NUET. Det dyrebare Nu, som er lige her og NU –og som aldrig kommer tilbage.
Så hvor fleksibelt er dit sind? Ellers kan du øve dig i, at det bliver endnu mere fleksibelt, så vil du være nemmere at være sammen med og gevinsten er – at du får et lettere og lykkeligere liv..