Jeg vælger at være glad – hvad vælger du at fylde din hjerne med?
Hvis du tænker på at hjernen, er en form for en computer eller harddisk, hvor alt der kommer ind bliver lagret, hvad skal din harddisk så lagre? Hvad vil du fylde din harddisk med. Positive eller negative input.

I dag vælger jeg at være lidt mere opmærksom på mig selv, for at tage vare på min indre lykkefølelse.

Jeg vil have positive dage og være fri for negativitet fra andre og i mit eget indre. Jeg vælger at prioritere glæde og lægger min energi på det positive i mit liv og lukke det negative ude.

Vi vil nok alle gerne være lykkelige, men i virkeligheden starter vi ikke altid på den rigtige måde. Du skal starte med at tage vare på dig selv. Lytte til dig selv og omfavne hele dig – både det du synes om og det du synes mindre om. Vælge at det er dig, der er hovedpersonen i dit eget liv.

Vær dig selv og tiltræk det der understøtter hvem du er
At være dig selv – hvornår ved man, at man er sig selv? En start kunne være, at lytte til dig selv og tage egne beslutninger uden skelen til hvad andre synes. Så har du en chance for at nærme din inderste essens og dermed dig selv. Når du bliver mere autentisk og står op for dig selv, så vil du også tiltrække det som er godt for dig, fordi du bliver mere selektiv i hvad og hvem du fylder dit liv med. Man kunne sige, at du fylder kvalitet ind på harddisken i stedet for kvantitet. Så du fyldes med det der er mest værdifuldt for dig og ikke en hel masse ligegyldigt. Og det er kun dig, der kan vurdere, hvad der er kvalitet for dig – dig og kun dig. Så kan du bevidst vælge det positive og dermed lykken og hvad lykken er for dig.

Omgiv dig med mennesker, der bringer lys og prioriterer glæde
En ting som er vigtig er balance. Du må have det godt med dig selv, før du tager dig af noget andet. Du skal sikre at alt, hvad du gør, stemmer overens med dine forventninger, identitet og essens. Der er mennesker, der får os til at miste den indre balance: de fjerner os fra vores værdier. De overtræder dine grænser. De suger din energi og manipulerer med dig for egen vindings skyld, så du mister efterhånden dig selv.

Omgiv dig med autentiske mennesker, som lader dig være dig selv. Men du vil møde mange mennesker som ikke respekterer dig, som du er. Lad ikke de mennesker, der ikke vil dig det bedste, have indflydelse på dig, og endnu engang, prioriter dig selv først. Og vælg det fra, som ikke giver dig positivitet og gør dig glad og chancen for lykke.

FÅ GODE RÅD TIL AT

HJÆLPE DIG SELV!

 

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og modtag automatisk i din mail, mine sidste nye boost...

Jeg vil løbende sende dig gode råd og input, som kan være med til at bevidstgøre og hjælpe dig.

Venligst - henvis andre til min hjemmeside, hvis du mener de kan få glæde af nyhedsbrevene eller hvad jeg ellers kan tilbyde..

Du er nu tilmeldt!